Side 8

övrigt ikke synderligt i Jylland, uden i den sydlige Del af Horns Herred i Hjörring Amt, og i Vandfuld Herred, Ringkjöbing Amt. Dersom man altsaa forlader den politiske Inddeling og holder sig til den de forskjellige Jordsmon frembyde, da har man den sydöstligste Udbredning af Rullestensleret i Sönder Herred paa Falster med et Forhold af 1,83, den nordvestligste derimod i Sabro Herred, Aarhus Amt, med et Forhold af 4,88, eller om man vil Vandfuld Herred i Ringkjöbing Amt med 6,45 og Harboöre Sogn på den nordvestligste Fremragning med 11,12 Sindssyge pro mille.

I Sydvest Svendborg Amt med 2,30 i Nordost Frederiksborg Amt med 2,79 og saa fremdeles.

Noget analogt hermed lader sig ogsaa paavise paa de övrige forskjellige Jordsmon. Den sydostlige Udbredning af Kridtet og Kalken i Jylland; Galthen Herred i Randers Amt har 2,19, den nordvestlige, Vesterhanherred i Thisted Amt har 4,67 Sindssyge paa 1000 Indvaanere o. s. v. Et Blik paa Kortet vil strax overbevise herom.

III RELIGIONSBEKJENDELSE.

1. I Beretningerne forekomme ofte saadanne Udtryk om ældre Folk: ”ingen Religion”, ”er uden alt religiöst Begreb” m. m. som tilkjendegive, at de Vedkommende vare voxede op til en höi Alder uden alle höjere Forestillinger. 10 Individer, 2 af Mandkjön og 8 af Qvindekjön vare confirmerede i en Alder af over 20 Aar. Om en af disse, en mandlig Idiot, hedder det i Beretningen, at han ved 35 Aars Alder paa engang ligesom vaagnede, forlangte at lære at læse og at confirmeres, hvilket ogsaa skete, og han var ret fornuftig nogle Aar, men ved den tiltagende Aalder er han henfalden til den forrige Stupiditet.

165 mandlige og 143 qvindelige Individer gjennem alle Amter, de fleste dog i Fyen og Jylland, vare over 20 Aar uden at være confirmerede. En af disse, en Mand paa 52 Aar, var imidlertid, just da Undersögelsen foregik, i Begreb med at forberedes til Confirmation. De samtlige 318 Individer, som formedelst Mangel paa Forstanden vare confirmerede i en höiere Alder eller slet ikke confirmerede, vare saaledes fordelte: Sjellands, Lollands-Falsters Stifter 75, Fyen 49, Nörre Jylland 194 eller respective: 23,58; 15,41 og 61,01 pro Cent. Dersom man sammenligner ogsaa disse med den hele Befolkning, da faaer man i Sjellands, Lollands-Falsters Stifter af saadanne fjollede Personer 0,12, i Fyen 0,26 og i Nörre Jylland 0,33 pro mille, medens Middeltallet for Danmark vilde være 0,23 pro mille. Altsaa ogsaa i denne henseende stige de ugunstige Forhold ved at gaae fra Östen mod Vesten. 2. Forsaavidt som de Sindssyge havde en Religion, da tilhörte de væsentlig Statskirken.

Reformerede vare:                                             Mandekjön      Qvindekjön
Idioter …………………………………………………………………….…………….1.          1.
Afsindige…………………………………………………………………………....…7.          0.
I alt 9 Individer, eller pro mille 9,16.
Catholiker vare:
Afsindige……………………………………………………………………………….2.           2.
I alt 4, gjör pro mille 3,34.
Jöder:
Idioter…………………………………………………………………………………..2.           4.
Afsindige……………………………………………………………………………….9.           7.
I alt 22 Individer, gjör pro mille 5,85.

Da Middeltallet for Danmark var 2,70, saa skulde de fremmede Religionsbekjendere være forholdsvis stærkt afficerede. Alligevel kan der være nogen Tilfældighed i de foreliggende Angivelser, og man pleier ikke at ansee Tabelværket for aldeles paalideligt med Hensyn paa dette Punkt, da man, navnlig for Kjöbenhavn, skal regne alle dem for Lutherske Christne, der ikke udtrykkeligt betegne sig anderledes.

IV DE SINDSSYGES ALDER.

1. Den fölgende Tabel V giver Antallet af Idioter og Afsindige i de forskjellige Aldersclasser og Tab. VI en Beregning herover. De förste Aldersperioder vise sig sparsomt besatte af nær liggende Grunde. For Idioter hæver Tallet sig rask i Perioden 5-10 Aar, og det synes for dem af Mandkjön endog at ville culminere med 10-15 Aar, men det egentlige Culminationspunct falder mellem 20-25 Aar for dem af Mandkjön, 15-20 Aar for dem af Qvindkjön. For de Afsindige culminerer Alderen i den mandlige Række med 35-40, i den qvindelige med 40-45 Aar. I den hele danske Befolkning falder Culminationspunktet mellem 5-10 Aar.